Velkommen i dit nye hjem

Kontaktperson
Når du flytter ind i din lejlighed, får du tildelt en kontaktperson, som vil hjælpe dig med forskellige opgaver. Kontaktpersonen inviterer dig, sammen med centersygeplejersken, til en indflytningssamtale indenfor de første fire uger, hvor du kan vælge at have pårørende med. Under samtalen laver I aftaler, afstemmer forventninger og taler om, hvad der er vigtigt for dig som beboer.

Personalet vejleder gerne om din indflytning, sådan at der er god plads til eksempelvis hjælpemidler. Vi anbefaler, at du medbringer de samme ting, som du havde i din tidligere bolig som kaffemaskine, vaskemaskine, tørretumbler med mere. Personalet er tæt på hele tiden, idet køkken og dagligstue ligger centralt i forhold til lejlighederne.

Sidst opdateret: 27.10.2017